Ingen opgaver er ens, ethvert projekt er nyt.

Men alle vores erfaringer giver værdi i nye opgaver.

Vi går til alle vores opgaver med udgangspunkt i den enkelte kundes særlige behov og ønsker, uanset om det vedrører rådgivning i forbindelse med erhvervsbyggeri, boligbyggeri eller opførelse og ombygninger af institutionsbyggeri. Alle vores referencer og cases har givet os værdifuld erfaring og læring, som bidrager med en solid ballast af brede kompetencer, vi kan trække på i nye projekter.

Gennem mere end fire årtier har vi hos Henneby Nielsen beskæftiget os med et bredt spekter af opgaver for mange typer af bygherrer. Vi har leveret komplette projektløsninger, byggestyring, bygherrerådgivning og byggeteknisk rådgivning til både nybyggeri og renovering af f.eks. almene og private boliger, domiciler, produktionsvirksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner, ældre-/plejeboliger, pladser og byrum mv.

Vi har her samlet et udvalg af eksempler, hvor vi har bidraget som rådgivende ingeniør.

Kontakt os hvis du vil høre mere om vores projekter og kompetencer.